European Cross-Cultural Neuropsychological Test Battery (CNTB)

Ved neuropsykologisk undersøgelse af patienter med anden kulturel og sproglig baggrund anbefaler man, så vidt det er muligt at anvende tværkulturelt validerede tests baseret på relevante normer eller referencedata.

European Cross-Cultural Neuropsychological Test Battery (CNTB) er et tværkulturelt neuropsykologisk testbatteri med multikulturelle normer.

CNTB består af flere forskellige neuropsykologiske prøver, som undersøger global kognitiv funktion hukommelse, sprog, eksekutive funktioner og visuospatiale funktioner:

Global kognitiv funktion

Eksekutive funktioner

  • Color Trials Test (CTT)
  • Five Digit Test (FDT)
  • Seriel subtraktion (20-3)

Hukommelse

  • Recall of Pictures Test (RPT)
  • Enhanced Cued Recall (ECR)
  • Genkaldelse af semi-kompleks figur

Visuospatiale funktioner

  • Kopiering af simple figurer
  • Kopiering af semi-kompleks figur
  • Urskivetest (CDT)
  • Clock Reading Test (CRT)

Sprog

  • Billedbenævnelse (RPT)
  • Ordmobilisering – dyr
  • Ordmobilisering – supermarkedsvarer

Det samlede testbatteri kan gennemføres på ca. en time.

CNTB indeholder ikke umiddelbart nogen kultur- eller sprogspecifikke elementer, og kan administreres med en tolk. Desuden er det tilstræbt at minimere elementer, som kræver viden eller færdigheder tilegnet gennem skolegang.

Enkelte prøver har dog vist sig ikke at være valide ved undersøgelse af patienter, som er analfabeter.

CNTB er udviklet med fokus på demensudredning, men indeholder en række neuropsykologiske prøver, som også vil være relevante i andre typer af undersøgelser af ældre mennesker.

Aktuelt er CNTB det bedst validerede og mest benyttede tværkulturelle neuropsykologiske testbatteri i Europa.

Batteriet er oprindeligt udviklet i Danmark og herefter afprøvet på tværs af etniske minoritets- og majoritetsgrupper i fem vesteuropæiske lande. Normerne er baseret på en multikulturel stikprøve af 330 personer og er opgjort i tre aldersgrupper (55-65 år, 65-74 år, 75-84 år) samt fem uddannelsesgrupper (0-3 år, 4-6 år, 7-9 år, 10-12 år, 13+ år).

Stikprøven skønnes at være repræsentativ for nogle af de største minoritetsgrupper i de deltagende lande. Ca. 10 % af samplet var analfabeter og uden formel skolegang.

Et senere studie har valideret batteriet i forhold til Alzheimers sygdom i et portugisisk-talende sample i Brasilien, hvoraf ca. 16 % var analfabeter. Desuden indsamler et igangværende spansk studie normer for yngre aldersgrupper og validerer batteriet i forhold til andre minoritetsgrupper og neurodegenerative sygdomme.  

Senest opdateret: