Forekomst af demens globalt
World Health Organization anslår, at ca. 55 mio. mennesker har demens på verdensplan. Heraf er ca. 48 mio. 65 år eller ældre. Antallet forventes at blive tredoblet i 2050.
I Europa, der har en ældrebefolkning på ca. 154 mio., skønnes ca. 8,5 % af ældrebefolkningen (+65 år) at have demens svarende til ca. 13,1 mio. personer. Hvis personer yngre end 65 år regnes med, drejer det sig om ca. 14,1 mio. med demens.
Europa forventes at få en markant tilvækst af ældre med demens inden for de kommende årtier. Det må dog understreges, at langsigtede fremskrivninger er forbundet med stor usikkerhed.
Antal +65-årige (mio.) | Skønnet prævalens (%) for 65+ årige | Antal ældre med demens (mio.) 65+ år. | Antal personer med demens (mio.) alle aldre. | |
Globalt | 697,3 | 6,9 | 48,4 | 55,2 |
Lavindkomst-lande | 22,0 | 5,0 | 1,1 | 1,4 |
Lav-middelindkomst-lande | 164,6 | 4,4 | 7,2 | 8,8 |
Middelindkomst-lande | 291,7 | 6,9 | 20,1 | 23,6 |
Højindkomst-lande | 219,7 | 9,1 | 20,0 | 21,4 |
Kilder
Dementia in Europe Yearbook 2019. Alzheimer Europe; 2020.
Alzheimer Europe
World Alzheimer Report 2015. The Global Impact of Dementia. London: Alzheimer's Disease International.
Alzheimer's Disease International
Global status report on the public health response to dementia World Health Organization; 2021
World Health Organization
Senest opdateret: