Pleje og omsorg for mennesker med demens – til personale i psykiatrien

Psykiatriens personale kan møde mennesker med demens i mange forskellige sammenhænge. Det kan være på socialpsykiatriske bosteder, hvor en beboer med psykisk sygdom har demens, eller hvis man er en del af et udkørende team, der møder en borger med demens i eget hjem.

Personer med demens kan også blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvis de får svære psykiatriske symptomer, fx vrangforestillinger eller hallucinationer. For at kunne tilbyde den rette støtte, omsorg og pleje er det afgørende, at personalet har viden om demens og om, hvordan de bedst kan takle de udfordringer, det kan give i samarbejdet.

Før kursusdagen: Inden undervisningen har deltagerne individuelt gennemført e-learningen ”ABC Demens – pleje og omsorg” (ca. 4 timer) og/eller ”ABC Demens – udfordrende adfærd” (ca. 1 ½ time).

På kursusdagen: Med udgangspunkt i egen arbejdsplads reflekterer deltagerne over centrale emner i demensomsorg.

Målgruppe

Sundhedsfagligt personale og pædagoger ansat i psykiatrien.

Hvad får I ud af dettte kursus?

  • I får viden om, hvordan demens og psykisk sygdom hænger sammen.
  • I får viden om og inspiration til, hvordan man kan arbejde med udgangspunkt i personcentreret omsorg til borgere/patienter i psykiatrien.
  • I får viden om, hvad der har særlig betydning i forhold til kommunikation og relationsdannelse for at få et godt samarbejde med mennesker med demens, så I undgår misforståelser og forvirring.
  • I får viden om demens og observation af fysisk sygdom og om redskaber til observation af smerter og organisk delirium. I får viden om og forståelse for årsager til udfordrende adfærd hos mennesker med demens og redskaber til, hvordan man kan arbejde systematisk med at forebygge, at det opstår.
  • I får viden om og konkrete redskaber til, hvordan man kan forbedre praksis ved at arbejde systematisk og metodisk med forebyggelse og indsatser i forbindelse med udfordrende adfærd.
  • I får hjælp til at få øje på mulige forbedringspunkter i egen praksis.

Deltagerantal

Der kan max. være 28 deltagere på holdet.

Undervisere

Uddannelseskonsulenter fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Kursusform

Kurset kan tilrettelægges som et en-dags-kursus eller et læringsforløb over to eller flere dage.

Kontakt

Ønsker du information om kurset, beregning af pris m.m, er du velkommen til at kontakte os på mail: vide@regionh.dk eller tlf. 3545 6922.

KURSUSBESKRIVELSE
Pleje og omsorg for mennesker med demens – til personale i psykiatrien
Senest opdateret: