Kommunale netværksambassadører

Det kommunale netværk er et nationalt forum, hvor erfaringsudveksling, faglig sparring og vidensopbygning er i centrum.

Det kommunale netværk har eksisteret siden 2010, hvor Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) opfordrede landets kommuner til at udpege en person som kommunal netværksambassadør.

Formålet med netværket er formidling af aktuel viden og information om NVD's aktiviteter samt en gensidig videns- og erfaringsudveksling.

Netværket består af en udpeget repræsentant fra hver af de 98 kommuner og derudover inviteres centrale aktører på demensområdet til at deltage i de årlige netværksmøder som arrangeres af NVD.

For at blive en del af netværket, skal man udpeges som ambassadør. Det er den enkelte kommune der beslutter, hvem der skal repræsentere den respektive kommune i netværket.

Netværket mødes en gang om året et centralt sted i Danmark og en gang om året online. Der udsendes nyhedsinformation i løbet af året, og netværket erfaringsudveksler løbende ved behov.

Du kan læse mere om det kommunale netværk i Nationalt Videnscenter for Demens' Årsmagasin 2019 på side 22: 

Årsmagasin 2019
Årsmagasiner fra Nationalt Videnscenter for Demens
Senest opdateret: